TRÆER SÅR SIG SELV er den eneste af mine bøger som er selvbiografisk. Handlingen udfolder sig på mine bedsteforældres gård uden for Helsingør i en anden tid og skildrer bare en eneste dag, hvor mine tre skønne, skæve onkler, kokkepigen Nea, mormor og morfar befolkede barndommens land.

”Indvendinger forsvinder som dug for solen. Iselin Hermann har skrevet et sprødt lille mesterværk om en sommers sorg … hun fanger luften og lugten, hendes fint registrerende poetiske fremdrift bliver stående i nuet som en lille koncentreret duft af græs og humle og parfume.” (Politiken)

”Tænk hvis fortiden kunne fanges og fastholdes i en lille plasticpose. Iselin C. Hermann har i hvert fald fanget den i sin roman – med et herligt glimt i øjet” (Fyns Amts Avis)

”Romanens ydre handling er næsten totalt fraværende, men det er blevet en charmerende sanse-bog, der skriver begivenhederne frem gennem selve sproget og lader stof og personer få eget liv” (Information)