DER HVOR MÅNEN LIGGER NED er den amerikanske journalist Samia’s møde med den by hvor hun er undfanget: Damaskus, hvor hendes far var diplomat. Her møder hun to mænd, får et forhold til den ene og forelsker sig i den anden, og først sent forstår hun sin rolle i trekantens skæbnespil. Men den egentlige hovedperson er Damaskus, hvor jeg boede sammen med mine tre sønner og deres huslærerinde for at skrive romanen.
”Som romanforfatter forstår Iselin C. Hermann at skrue en fiktion sammen, så den ikke kun skal læses med kraniekassen, men også kan indåndes gennem huden … hendes hemmelighed ligger i begrrænsningens kunst” (Berlingske Tidende)
”… et overraskende plot og den har sin klangbund i begæret. To af de vigtigste kriterier for en succes … (Jyllands Posten)
”Iselin C. Hermann har produceret endnu et stykke kunsthåndværk” (Politiken)